Salgstalenter søges for FDM Forsikring

08/11/2019
Malaga (El Pinillo), Spain

Vacancy description

Drømmer du om en karriere inden for forsikringsbranchen? Og kunne du tænke dig en hverdag med mødebooking for en stor dansk motororganisation? Så har vi det helt rigtige job til dig i Sydspanien.

Som en del af vores nye forsikringsteam kommer du til at repræsentere Danmarks største interesseorganisation for bilejere – FDM. Du får mulighed for at styrke dine salgskompetencer, skrive et fedt projekt på CV’et, og med bopæl i Malaga venter oplevelserne lige udenfor døren. Med stillingen følger desuden en attraktiv lønpakke, hvor du får en grundløn på 1700 € samt bonusordning.

Din arbejdsopgave bliver at booke telefoniske forsikringsmøder på vegne af FDMs rådgivere. Du får den indledende kontakt med potentielle kunder, hvor du afdækker deres behov og lægger mødet direkte ind i rådgiverens kalender – forsikringssalget står rådgiveren selv for. Du kommer altså til at sikre, at rådgiverne har fyldte kalendre med gode leads.

Forsikring handler om tryghed, og det er afgørende for FDM med en høj kundetilfredshed. For at få succes i jobbet, skal du derfor kunne balancere dine egenskaber som salgsorienteret og kvalitetsbevidst for at give kunderne en behagelig samtale og samtidig nå dine mål. Ligeledes skal du trives med, at telefonen er dit vigtigste arbejdsredskab, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra salgsverdenen. Med jobbet har du en unik mulighed for at få et indblik i forsikringsbranchen, og nogle af vores tidligere medarbejdere arbejder nu for nogle af Danmarks største forsikringsselskaber.

Du får din hverdag på Webhelp El Pinillo, der har eksisteret siden 2002. I dag er vi en international virksomhed, og kunderne store kendte brands. Kontoret ligger i Torremolinos, og som vores nye kollega vil du opleve et professionelt arbejdsmiljø med plads til et godt sammenhold og sociale aktiviteter.

Du får

  • Gode indtjeningsmuligheder med en grundløn på 1700 € + bonusordning
  • Spansk kontrakt med sygesikring
  • Udvikling gennem grundig oplæring og løbende coaching
  • Personalegoder som gratis frokostordning og spanskundervisning
  • Fantastiske kollegaer med vindermentalitet


Om dig

  • Du er veltalende, og din argumentationsevne er over middel
  • Du kan arbejde selvstændigt og ”smile” i telefonen
  • Du er konkurrencemenneske
  • Du kan dansk på forretningsniveau
  • Du har kendskab til IT


Er det dig, vi mangler?

Vi afholder jobsamtaler løbende, da vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Rasmussen på tlf. +45 4694 9700 eller +34 951 923 303.

Tiltrædelse: 2. september 2019 eller hurtigst muligt derefter

Apply for this position

Add Additional Language
Your application has been submitted!
Something went wrong, please refresh the page and try again!
Your application is already registered, please apply for other vacancy or use other email address.
Something went wrong, part of your data are missing, please send your CV and cover letter to e-mail address shown at the bottom left corner near vacancy description.
Contact HR for this position
Marianne Rasmussen
HR Specialist
Malaga (El Pinillo), Spain
+45 46 94 97 00
Up